Om klubben

EatSleepArchery

 

Randers Bueskyttelaug har eksisteret siden 1959 og klubben har da også gennem tiderne leveret både en junior verdensmester og haft et herrehold med i opløbet om udtagelse til OL. Desuden er Randers Bueskyttelaug flot repræsenteret med medaljer ved de danske stævner. Vi har siden 1999 haft en stor og velfungerende Buejægerafdeling, som har deres egen hjemmeside randers-buejaegere.dk, hvor man kan følge afdelingens aktiviteter. I FITA afdelingen har vi medlemmer i aldersklassen fra  8 – 70 år. Så alle kan være med. Mange af klubbens medlemmer deltager aktivt i diverse stævner i hele landet.

 

Vi mødes hver mandag og torsdag aften fra kl. 18.00 – til ca. kl. 21.00. Derudover kan man på vores facebook side følge med i om der er åbent for ekstra træning på andre tidspunkter.  Vi har en buehal med en 18 m bane og et udendørsareal, hvor der er mulighed for at skyde 10 – 90 m. I klubhuset findes også et værksted, hvor man kan justere stort set alt på en bue. Og der er i klubben kompetente folk, der kan hjælpe med disse opgaver.

 

Nye skytter er altid velkommen (se nærmere oplysninger under Nye skytter) i klubben, vi har mulighed for at stille udstyr til rådighed, så man kan prøve om det er noget. Klubben råder over et vist antal buer, men på længere sigt er det oplagt, at man anskaffer sin egen bue m.m. Der er i klubben en afslappet omgangstone, så der er også plads til sjov og ballade.